Hvem er jeg?
Mit navn er Mona Dahl, jeg er 32 år og gift med Henrik og mor til en datter fra 2016 og en søn fra 2018. Jeg bor tæt på Skanderborg og elsker at bruge tid sammen med familie og venner. I april 2020 blev jeg uddannet mediegrafiker, og under uddannelsen var jeg elev hos CEWE, hvor jeg var ansat frem til marts 2021.
Hvad har jeg af fritidsprojekter?
Jeg er selvlært fotograf og har haft fotografering som hobby i mange år. I 2016 begav jeg mig ud på et eventyr, nemlig at sætte mit eget fotostudie op. Erfaring gør mester, og I kan se mere om mit fotoarbejde på www.fotografmonadahl.dk
Siden begyndelsen af 2018 har jeg været med i et frivilligt projekt i mit lokalområde ”Ejer Bjerge”. Her fungerer jeg som webmaster, fotograf og grafiker, og jeg har blandt andet udviklet foreningens logo. I kan se mere på www.ejerbjerge.dk
Desuden er jeg altid den, som mine venner og bekendte beder om at sætte et gavekort pænt op, lave en flot invitation osv. Ind imellem kommer der også andre projekter ind, som I kan se mere om under portfolio.
Udover min uddannelse som mediegrafiker er jeg uddannet markedsføringsøkonom fra 2015. Min samlede viden om markedsføring, branding, grafik, illustrationer, fotos og web spiller derfor perfekt sammen til at varetage en kreativ stilling. Hvad jeg ellers har haft af uddannelser og arbejde kan i læse om her.